Macbook, iPad og andre Apple produkter

Tre gode forslag: Sådan kan du købe en billig Mac

Hvis du har et ønske om at købe en Mac, er du næppe i tvivl om, at det ikke er helt billigt. Det gør sig gældende, uanset om det er en iMac, en MacBook Air eller en helt tredje model, du ønsker at købe. Samtlige modeller fra Apple befinder sig nemlig i en høj prisklasse.

Heldigvis er det ikke ensbetydende med, at det er helt umuligt at finde en Mac til en god pris. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver dog, at du enten er tålmodig eller villig til at købe brugt.

#1: Køb en refurbished Mac

Ønsker du at spare penge på købet af en Mac, er det oplagt at købe en refurbished maskine. Det betyder, at den er blevet opkøbt af en forhandler, som har sat den i stand, for derefter at sælge den videre til en anden kunde. Det gør de f.eks. hos MACMO.

Da det ikke blot er en brugt maskine, men derimod en istandsat maskine, vil du i nogle tilfælde opleve, at den virker som en ny maskine. Derfor er det også blevet populært at købe maskiner, der er refurbished, da der er mange penge at spare på denne måde.

#2: Køb en brugt Mac

Du har naturligvis også mulighed for at købe en brugt Mac. Her vil du ikke være tvunget til at handle hos en forhandler, da du også kan købe brugte maskiner hos en privatperson. Gør du det, så husk dog, at den er købt som beset.

Rigtig mange beslutter sig for at købe en brugt Mac, i stedet for en ny, da der er mange penge at spare. Har man ikke noget imod, at det er en Mac, der har et par år på bagen, kan der endda være flere tusinde kroner at spare på denne måde.

#3: Hold øje med gode tilbud

Ikke alle er åbne for at købe en brugt Mac. Er du blandt dem, der helst ser dig fri for dette, er der ikke andre muligheder, end at holde øje med gode tilbud. Heldigvis dukker disse tilbud ofte op.

Her er det dog vigtigt at pointere, at det som regel er basismodellerne, der kommer på tilbud. Hvis du vil have en maskine med mere kraft, er det ikke sikkert, at du vil have heldet med dig. Langt de fleste Mac-brugere, har dog ikke brug for andet, end en af deres basismodeller.